Stress viser sig sjældent på samme måde hos to mennesker. For nogle sætter det sig i kroppen, for andre i tankerne eller humøret. De mest almindelige tegn er søvnproblemer, hukommelsesbesvær, uro, irritabilitet og fysiske smerter. Oplever du flere af dem over længere tid, er det et signal om at tage kontakt til din læge.

Denne artikel giver et overblik over typiske symptomer. Den kan ikke erstatte en faglig vurdering, og du bør aldrig stille en diagnose selv. I stedet bør du overveje at komme på en udredning stress venteliste, så du kan få professionel hjælp hurtigst muligt.

Kroppens signaler

Mange mærker stress fysisk, før de opdager det mentalt. Hovedpine, spændte skuldre og ondt i nakken er hyppige tegn. Nogle får hjertebanken, trykken for brystet eller en følelse af at mangle luft. Maven kan også reagere med kvalme, uro eller ændret appetit, uden at der er en anden tydelig forklaring.

Søvnen bliver ofte påvirket. Det kan være svært at falde i søvn, fordi tankerne kører, eller man vågner tidligt og ligger uroligt. Selv efter en hel nats søvn kan man føle sig udmattet. Den vedvarende træthed er et af de signaler, mange overser eller forklarer med travlhed.

Tanker og følelser

Stress påvirker hukommelsen og koncentrationen. Du glemmer måske aftaler, mister tråden midt i en samtale eller har svært ved at læse en tekst færdig. Opgaver, der før var lette, kan pludselig føles uoverskuelige. Mange beskriver det som en tåge, der gør det svært at tænke klart og træffe beslutninger.

Humøret kan også ændre sig. Irritabilitet, utålmodighed og korte lunter er almindelige, ligesom en følelse af indre uro eller rastløshed. Nogle bliver mere triste eller ængstelige og mister lysten til ting, de normalt holder af. Det kan være svært selv at få øje på, fordi forandringen ofte sker gradvist.

Adfærd er endnu et område at holde øje med. Du trækker dig måske fra venner og familie, aflyser aftaler eller bruger mere tid foran skærmen. Andre spiser, drikker eller ryger mere end tidligere. Pårørende opdager ofte disse ændringer før personen selv, så tag deres bekymringer alvorligt.

Søg hjælp hos fagfolk

Mange af symptomerne kan også skyldes andre tilstande, for eksempel stofskifteproblemer, mangel på vitaminer, depression eller hjerteproblemer. Derfor er det vigtigt ikke at konkludere noget på egen hånd. Kun en læge kan undersøge dig grundigt, udelukke andre årsager og vurdere, om der faktisk er tale om stress.

Det første skridt er typisk at bestille tid hos egen læge. Fortæl åbent om dine symptomer, hvor længe de har stået på, og hvordan de påvirker din hverdag. Lægen kan vurdere, om du har brug for videre hjælp, eksempelvis samtaler med en psykolog eller andre relevante tilbud i dit nærområde.

Vent ikke, til symptomerne bliver værre. Jo tidligere stress bliver opdaget, desto lettere er det ofte at finde en vej frem. Oplever du pludselige brystsmerter, alvorligt åndedrætsbesvær eller tanker om at skade dig selv, skal du kontakte akut hjælp med det samme.